Den lokale gårdejer Gunnar Jensen har skrevet en bog om St. Restrup. Bogen er udgivet i samarbejde med St. Restrup Samråd, St. Restrup Landsbyforening og Lokalhistorisk Forening Frejlev, Nørholm og Sønderholm Sogne med titlen:
St. Restrup 1912-2012. Fra herregårdsmark til lokalsamfund…
Bogen giver et indblik i, hvad det kom til at betyde for det moderne St. Restrup, at landsbyen ændrede sig fra at være en husmandskoloni til en livsstilskoloni. Der fokuseres på den proces, hvor et landsbysamfund finder nye former for interessefællesskaber for at skabe et interessant bosætningsområde for moderne familier.
50 ildsjæle med familier køber en lod jord og bygger nye hjem. Andre ildsjæle skaber en højskole, der snart bliver højskolen for husmandssønner og døtre.
Både husmandskolonien og højskolen blev en stor succes. Husmændene drev deres ejendomme som mønsterbrug, der blev besøgt af husmænd fra det ganske land. Husmændene engagerede sig i egnen og landet som sådan. Nogle blev fremtrædende mænd i organisationer, én blev socialdemokratisk landstingsmand. De fleste var radikale, tiltalt af den liberale og sociale tankegang, og understøttet af en meget aktiv højskole
Den transmitteres direkte i Danmarks Radio. Landbrugsminister Karl Skytte holdt hovedtalen og de 50 mønsterbrug roses til skyerne. Der var 18 foreninger i St. Restrup, stort set alle medlem af Gartnernes Salgsforening – hvor man blandt andet leverede kartofler, grønsager, bær og pilegrene. Der var også en aktiv friskole foruden højskolen. Husmandsforeningen fungerede som den samlende paraply for fællesskabet. Man var stolt af en egn der oftest blev omtalt som Husmandskolonien St. Restrup. Der kom gæster i busser fra alle egne i landet for ar se mønsterbrugene.
Friskolen sang på sidste vers som skole. Mejeriet var lukket og fællesmekaniseringen var på vej til at dø. Restrup Mølle lukkede. Købmandsbutik som detailforretning lukkede. Esthers ishus lukkede i løbet af 70’erne. Tømrerforretningen på NIbevej lukkede og flere og flere af koloniens husmænd afhændede besætningerne.
Typisk ikke for at finde et levebrød af jorden, men fordi St. Restrup er et dejligt sted midt i naturen og tæt på byen mellem Nibe og Aalborg.
I dag er St. Restrup blevet en ”livsstilskoloni”. Der er blandt mange beboere på egnen er en fælles interesse i at gøre St. Restrup til en anderledes ”koloni” – et endnu mere attraktivt sted at bo og i en landsby, der rummer så megen natur og kulturel historie.
Visionerne er, at St. Restrups små ejendomme bevares som fornuftige rammer om familieliv med rig mulighed for at realisere drømme om heste, får, kødkvæg, energipil, skov, juletræer, vindyrkning, korndyrkning til opvarmning, rapsolie til bilen og meget andet.
I dag er St. Restrup blevet en ”livsstilskoloni”. Der er blandt mange beboere på egnen er en fælles interesse i at gøre St. Restrup til en anderledes ”koloni” – et endnu mere attraktivt sted at bo og i en landsby, der rummer så megen natur og kulturel historie. Visionerne er, at St. Restrups små ejendomme bevares som fornuftige rammer om familieliv med rig mulighed for at realisere drømme om heste, får, kødkvæg, energipil, skov, juletræer, vindyrkning, korndyrkning til opvarmning, rapsolie til bilen og meget andet.