Historie

Bogen om St. Restrup

Den lokale gårdejer Gunnar Jensen har skrevet en bog om St. Restrup. Bogen er udgivet i samarbejde med St. Restrup Samråd, St. Restrup Landsbyforening og Lokalhistorisk Forening Frejlev, Nørholm og Sønderholm Sogne med titlen:

St. Restrup 1912-2012.  Fra herregårdsmark til lokalsamfund…

Find bogen her

Bogen giver et indblik i, hvad det kom til at betyde for det moderne St. Restrup, at landsbyen ændrede sig fra at være en husmandskoloni til en livsstilskoloni. Der fokuseres på den proces, hvor et landsbysamfund finder nye former for interessefællesskaber for at skabe et interessant bosætningsområde for moderne familier.

Historien – kort fortalt

1912

50 husmandsbrug udstykkes fra St. Restrup Herregaard.

50 ildsjæle med familier køber en lod jord og bygger nye hjem. Andre ildsjæle skaber en højskole, der snart bliver højskolen for husmandssønner og døtre.
Både husmandskolonien og højskolen blev en stor succes. Husmændene drev deres ejendomme som mønsterbrug, der blev besøgt af husmænd fra det ganske land. Husmændene engagerede sig i egnen og landet som sådan. Nogle blev fremtrædende mænd i organisationer, én blev socialdemokratisk landstingsmand. De fleste var radikale, tiltalt af den liberale og sociale tankegang, og understøttet af en meget aktiv højskole

1962

50 års jubilæet for udstykningen blev holdes i riddersalen på højskolen.

Den transmitteres direkte i Danmarks Radio. Landbrugsminister Karl Skytte holdt hovedtalen og de 50 mønsterbrug roses til skyerne. Der var 18 foreninger i St. Restrup, stort set alle medlem af Gartnernes Salgsforening – hvor man blandt andet leverede kartofler, grønsager, bær og pilegrene. Der var også en aktiv friskole foruden højskolen. Husmandsforeningen fungerede som den samlende paraply for fællesskabet. Man var stolt af en egn der oftest blev omtalt som Husmandskolonien St. Restrup. Der kom gæster i busser fra alle egne i landet for ar se mønsterbrugene.

1972

Højskolens radikale tid og samlingspunkt for egnen var forbi.

Friskolen sang på sidste vers som skole. Mejeriet var lukket og fællesmekaniseringen var på vej til at dø. Restrup Mølle lukkede. Købmandsbutik som detailforretning lukkede. Esthers ishus lukkede i løbet af 70’erne. Tømrerforretningen på NIbevej lukkede og flere og flere af koloniens husmænd afhændede besætningerne.

2000

Der var stort set lukket og slukket for husmandskolonien. En enkelt familie levede af landbrug.

2005

De fleste af de 50 ejendomme er blevet rammen om familier, der har valgt et af husmandskoloniens ejendomme.

Typisk ikke for at finde et levebrød af jorden, men fordi St. Restrup er et dejligt sted midt i naturen og tæt på byen mellem Nibe og Aalborg.

I dag er St. Restrup blevet en ”livsstilskoloni”. Der er blandt mange beboere på egnen er en fælles interesse i at gøre St. Restrup til en anderledes ”koloni” – et endnu mere attraktivt sted at bo og i en landsby, der rummer så megen natur og kulturel historie.

Visionerne er, at St. Restrups små ejendomme bevares som fornuftige rammer om familieliv med rig mulighed for at realisere drømme om heste, får, kødkvæg, energipil, skov, juletræer, vindyrkning, korndyrkning til opvarmning, rapsolie til bilen og meget andet.

I dag er St. Restrup blevet en ”livsstilskoloni”. Der er blandt mange beboere på egnen er en fælles interesse i at gøre St. Restrup til en anderledes ”koloni” – et endnu mere attraktivt sted at bo og i en landsby, der rummer så megen natur og kulturel historie. Visionerne er, at St. Restrups små ejendomme bevares som fornuftige rammer om familieliv med rig mulighed for at realisere drømme om heste, får, kødkvæg, energipil, skov, juletræer, vindyrkning, korndyrkning til opvarmning, rapsolie til bilen og meget andet.