Støtteforeningen af 2012...


Her kan du få en indsigt....

Oprettet 05.01.2015, Revideret april 2017.

 

Støtteforeningen af 2012.  udredning og baggrund:

 

Foreningens indestående primo 2017 ca. kr. 60.000

 

Om kapitalen: Beløbet vedrører overskud for salg af Restrupbogen, St. Restrup 1912-2012.

Restoplaget er primo 2017 ca. 200 bøger

 

Bogen er blevet til ved et samarbejde i en redaktionsgruppe bestående af Gunnar Jensen (forfatter), John Ejdrup, (billeddansvarlig, og korrekturlæser), Karin Lindstrøm (kritisk tekstlæser og korrekturlæser. 

 

De tre foreningerne bag udgivelsen er:1. Landsbyforeningen St. Restrup, 2. St. Restrup Samråd og 3. Lokalhistorisk forening for Frejlev, Nørholm og Sønderholm Sogne.

 

Bidragydere til finansieringen ud over de tre foreninger er Velux Fonden og Aalborg Kommune.

Formålet med bogens udgivelse var i krønikeform at fastholde den lokale historie gennem 100 år: 1912 – 2012.

Bogen er et non-profit projekt. Det vil sige, at der ikke er ejere, der skal have privat profit ved salget.

Der kommer alligevel et overskud, da der ikke er ydet honorar til nogen i redaktionsgruppen.

 

Redaktionsgruppen besluttede, at disse midler kommer til at gøre gavn i lokalområdet.

 

På denne baggrund er der oprettet en selvstændig forening, Støtteforeningen af 2012, til at varetage den eksisterende kapital, og hvad der ved yderligere salg af restoplaget, donationer, sponsorater og testamentariske gaver m.v. måtte komme til fremover.

Foreningsstruktur og vedtægter er godkendt af de tre bestyrelser.

 

Det er bestyrelsens opgave og ansvar at pleje foreningens kapital i overensstemmelse med foreningens formål.

Bestyrelsen udarbejder for hvert årsregnskab, der udleveres til de tre foreningers bestyrelser til orientering.

 

Vedtægterne er afstemt med Nordjyske Bank med hensyn til de formelle krav for oprettelse af en bankkonto i foreningens regi.

Vedtægterne indeholder i øvrigt de informationer, der er påkrævet for oprettelsen af den frivillige forening: ’Støtteforeningen af 2012.’

Foreningens kapital er placeret på egen konto i Nordjyske bank.

 

 

Vedtægter for den frivillige forening

Støtteforeningen af 2012

 

  1. Formål:

Det er foreningens formål at understøtte iværksættelse af nye kulturelle aktiviteter i bred forstand, primært i St. Restrupområdet.

 

  1. Hvem kan søge?

Foreninger, grupper eller enkeltpersoner, der ønsker at afprøve ideer til gavn for udviklinger i området ogsom har brug for opbakning.

 

  1. Hvordan kan der støttes?

Foreningen er en støtteforening, der på forskellige måder kan være med til at gøre det muligt at få nye aktiviteter i gang. Det kan ske ved kortvarige lån, ved underskudsgaranti, eller ved mindre kontante tilskud i særlige tilfælde efter bestyrelsens skøn.

 

  1. Foreningens kapital:

Grundlaget er overskud ved salg af bogen ’St. Restrup 1912 – 2012”. Hertil kan komme, sponsorater, donationer og anden indtjening, som bestyrelsen måtte generere.

 

  1. Foreningen tegnes af én af den til enhver siddende bestyrelses medlemmer over for banken vedr. foreningens kapital. Personen meddeles på generalforsamlingen og vil fremgå af referatet. Ved ændringer sendes referat til banken.

 

  1. Generalforsamling.

Der afholdes generalforsamling i årets første kvartal. Bestyrelsen fastsætter dagsordenen, der varsles to uger før afholdelsen. Der skrives referat.

 

I generalforsamlingen kan der deltage medlemmer for de tre foreningers bestyrelser.

 

 

Hvis du har læst vedtægterne og vil søge om tilskud fra Støtteforeningen af 2012:

 

 

  1. Bestyrelse.

Foreningen ledes af en bestyrelse på 3 personerHver af de tre udgiverforeninger udpeger et medlem.Den første bestyrelse består af redaktionsgruppen. Når én af de tre ønsker at forlade bestyrelsen, udpeger de tre foreninger en erstatning på følgende måde:

  1. Lokalhistorisk Forening udpeger erstatning for John Ejdrup.
  2. Landsbyforeningen udpeger erstatning for Karin Lindstrøm.
  3. Samrådet udpeger erstatning for Gunnar Jensen.

 

  1. Regnskab og årsberetning.

Der udarbejdes et årsregnskab. Regnskabet med bemærkninger udleveres til de tre udgiverforeningers bestyrelser til orientering og evt. kommentering.

  1. Foreningens opløsning.

Vurderer bestyrelsen, at foreningen skal opløses, orienterer de enkelte bestyrelsesmedlemmer deres respektive foreninger. 

Eventuelle aktiver ved foreningens opløsning fordeles ligeligt mellem de tre foreninger.

 

  1. Procedure vedr. ansøgning.

Fremgangsmåden for at indgive ansøgning fremgår af www.st-restrup.dk eller www.lokalarkiv-sonderholm.dk   under aktiviteten: Støtteforeningen af 2012.

 

 

 

Dato:

 

Godkendt efter høring i de tre foreningers bestyrelser: 3.2.2015

 

 

Navn: Peter Stoffersen

 

Formand / Lokalhistorisk Forening for Frejlev, Nørholm og Sønderholm Sogne

 

 

Navn: Arne Stubberup

 

Formand for Landsbyforeningen St. Restrup

 

 

 

Navn: Jens Ole Dalum Nielsen

 

Formand for Samrådet St. Restrup