Om foredraget: Fremtidens natur 10. marts.2020

Jorden er en levende planet – fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede
og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og
kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet 'masseuddøen' ofte bragt i spil. Som
reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.

Professor i økologi Jens-Christian Svenning er centerleder for et stort internationalt
forskningscenter med titlen ’Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under
Forandring’. I foredraget vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer om der er
høj eller lav biodiversitet i verden – og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller
klimaet – og hvilken rolle spiller mennesket?

Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen – hvor stærk den er, og hvad der styrer
den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner. Og hvad med den danske
natur – og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn – og hvad
med honningbien?

Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen – og
hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.
Endelig vil du høre hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig
biodiversitet for de kommende generationer.

Om foredraget d.31. marts. ”Dybhavet - nyt fra en ukendt verden.

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels
er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største
dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for
livsforholdene på Jorden.
De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' –
efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder
af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og
kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet.
Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte
organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter

med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved
at aflure dybhavets hemmeligheder.
Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes
verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt
ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes
det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider
op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske
materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og
andre dyr kan ånde.
På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer
forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske
farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år
og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Om foredraget: Rask og glad-tak dine unikke mikrober.21. april 2020

Professor Oluf Borbye Pedersen tager os med ind i et ufatteligt stort og fascinerende
univers af bittesmå organismer, mikrober: nu taler vi ikke længere kun om bakterier i
tarmen, men også om farvestrålende vira, svampe, arkæer og bakteriofager som er på
vores hud og som fylder alle vores kroppes hulrum fra luftveje, fordøjelseskanal til vagina,
og som påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden.

Mange mennesker er bange for deres billioner af personlige mikrober der kan gøre os
syge og slå os ihjel, men langt de fleste mikrober gavner os tværtimod og har magt til at
holde os raske hvis vi forstår hvad de vil med os.

Ny forskning viser hvordan vi med en sund livsstil og et naturligt forhold til mikrober kan
berige og forstærke vores uundgåelige mikroorganismer så de optimerer vores
immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.

Inden for de seneste få år har forskere fået mistanke om at ”rod” i vores mikrober og
mangel på mikrober kan være medvirkende årsag til udvikling af fx Alzheimer, depression,
Parkinsons sygdom, skizofreni, anoreksi, kroniske tarmsygdomme, træthedssyndromer,
astma, allergi, overvægt og diabetes.
Nu leder forskerne intensivt efter nye effektive måder at forebygge og behandle disse
sygdomme med hjælp fra de magtfulde mikrober.